Et dannebrogstander bruges i flagstangen stedet for en vimpel

Når vi taler flagstang og flag, skal man være opmærksom på at der er tale om tre versioner, det traditionelle flag eller en vimpel som er de mest kendte typer. Men Der er faktisk en tredje udgave som ikke er så kendt et dannebrogsstander, som er i familie med vimplen og alligevel anderledes.
Det almindelige flag som vi kender det, er det vi bruger når vi skal symbolisere en begivenhed. Oftest er det heldigvis ved positive anledninger vi hejser flaget, men der også enkle triste som for eksempel ved begravelser. Der gælder ikke noget egentligt regelsæt for dannebrog, men alligevel er der et uofficielt regelsæt som danner ramme for hvad man gør og ikke gør.
For eksempel må dannebrog kun være oppe i det tidsrum hvor solen er oppe, så det må hejses fra solopgang til solnedgang. Flaget skal behandles med respekt, så det må ikke røre jorden og det skal holdes rent og skiftes når det er for slidt.
Når ikke der er hejst et flag i flagstangen kan man derimod benytte vimplen eller et dannebrogstander. Det siges nemlig at en flagstang i må stå tom. Hvad er det så der er til forskel på disse to typer?
Vimplen er længere end standeret, så standeret står tydeligere på himlen og ved at den ikke er så lang, har den heller ikke så nemt til at slå knuder, som er en af ulemperne ved en almindelig vimpel.
Et dannebrogsstander skal være en tredje del af selve stangens længde og grundet dens kortere udseende er det meget velegnet i områder hvor flagstangen står tæt huset. Men også i områder med mange træer, så man undgår at den vikler sig ind i træets grene. Det er en af de store udfordringer når man benytter en almindelig vimpel.
Hvis der er meget blæst, kan man med fordel vælge at benytte et stormflag, kendetegnene ved det er, at det kan være helt ned til halv størrelse af et normalt størrelse flag. Det betyder at når det er hejst vil vinden ikke få fat i det på samme måde og dermed vil sandsynligheden for skade være væsentligt mindre.